Interview med André van Brummen

”Vi har et bæredygtigt fundament”

Som virksomhedsleder har André van Brummen ansvaret for indkøb, reparationer, vedligeholdelse, logistik og depoter hos Container Centralen. I sin stilling har han rig mulighed for at påvirke virksomhedens bæredygtighed, og han er meget engageret i sit arbejde.

”Vi har længe vidst, at vi var nødt til at integrere mange forskellige aspekter af bæredygtighed i vores virksomhed. Vi har et bæredygtigt fundament, og vi har over længere tid arbejdet på at gøre det enkelt for vores kunder at være bæredygtige. Processen med at levere og hente containere på vores 70 depoter i Europa er meget brugervenlig for vores kunder. Og det faktum, at det fører til færre kørte kilometer, er en bonus, som bidrager til at reducere CO2-udledningen.

Når vores transportenheder ikke kan bruges længere (og det gode er, at de holder rigtig længe), bliver de nedmonteret på en bæredygtig måde. Stålet bliver bortskaffet korrekt, og plastik bliver genbrugt. Vi er ikke helt i mål med håndteringen af træet. Det bliver desværre stadig brændt, men vi planter nye træer for at kompensere for det træ, vi bruger.

Vi har en effektiv proces til læsning af lastbiler med en høj lastfaktor, så vi udnytter pladsen optimalt, hvilket fører til en stor mindskning af CO2-udledningen. På vores kontor sorterer vi alt vores affald, og vi har monteret vandhaner med vandsparefunktion på vores toiletter.”

CC’s forsyningskæde

Vi gransker altid arbejdsforholdene hos vores producenter. Hvor meget tjener de ansatte? Er det en rimelig løn i det land, hvor vedkommende arbejder? Er der styr på basale forhold såsom sikkerhedssko, støjværn m.m.? Den slags spørger vi vores samarbejdspartnere om på forhånd. Vi har set, at folk i alle de lande, hvor vi driver virksomhed, har fået øjnene op for bæredygtighed og menneskerettigheder, uanset om det er i Polen, Tjekkiet eller Kina.

 

For bare få år siden var det ikke noget, man talte om, men i dag er det heldigvis helt normalt. I sjældne tilfælde får vi en ubehagelig fornemmelse, hvor vi ikke er helt trygge ved situationen. Så udfører vi en ekstra kontrol ved at gennemgå de områder, som ikke var en del af den indledende inspektion, og det kan afsløre nogle temmelig interessante forhold. Det er heldigvis undtagelsen snarere end reglen.”

Fremme den gode sag

”Et godt eksempel på en fælles indsats for at skabe innovation og bidrage til at mindske ulighed er den app, som vi har udviklet i samarbejde med Voedselbank og en stor supermarkedskæde. I forbindelse med fødevarebankens indsamlinger blev der brugt mange penge på at emballage, og det påvirkede folks motivation for at støtte formålet. Vi hjalp begge parter ved at tilbyde en app, som gør det nemt at se, hvor der er emballage til rådighed. Dermed bliver emballagen et fælles ansvar, så alle i stedet kan bruge deres kræfter på at støtte den gode sag. Det gør vores medarbejdere i øvrigt også. På deres fødselsdag kan de donere penge til en af de fire velgørende organisationer, som vi har valgt at støtte. Jeg er stolt over, at ønsket om at dele er så dybt rodfæstet i Container Centralen og vores medarbejdere. Det giver os alle en glimrende mulighed for at gøre en indsats for at skabe en verden med mindre ulighed.”